Når beboere på landets plejehjem får målrettet sansestimulering, falder både uro, medicinforbrug og plejepres – men mangel på fælles standarder betyder, at tilbuddet kun når få. Det bør der laves om på.
Sansestimulering som velfærdsteknologi
Sansestimulering er en metode, der aktiverer syn, hørelse, berøring og lugt gennem lys, lyd og taktile genstande. Internationale studier viser markante forbedringer i livskvalitet blandt mennesker med demens, autisme og hjerneskader, når sanserne stimuleres regelmæssigt. I Danmark er feltet dog fortsat præget af enkeltstående pilotprojekter og ildsjæle, fordi indsatserne ikke er forankret i nationale retningslinjer. Når Folketinget diskuterer fremtidens ældrepleje, bør sansestimulering ses som en dokumenteret teknologi, der kan løfte velfærden – ikke som en frivillig aktivitet på linje med bankospil. Tag med i debatten, og efterspørg klare mål for kvaliteten af sansemiljøer i offentlig service.
Økonomiske gevinster for kommunerne
Kommuner, der allerede har investeret i sanserum, melder om færre magtanvendelser og mindre brug af beroligende medicin. En reduktion i medicinforbrug frisætter både penge og personale, fordi bivirkninger som fald og søvnproblemer mindskes. Tager man desuden højde for kortere indlæggelser og færre vagtforstærkninger, viser beregninger fra Socialstyrelsen, at et sanserum kan være tilbagebetalt på under to år. Alligevel er økonomi ofte det største argument imod at prioritere området. Ved at fremhæve de langsigtede budgetfordele kan lokale politikere omdanne udgiften til en investering. Del denne viden med din kommunalbestyrelse, så de ser potentialet i tidlig finansiering.
Eksempel fra praksis: sanserum i plejeboliger
I Hedensted Kommune har et nyt sanserum sænket antallet af natlige udadreagerende episoder med 40 %. Rummet er indrettet i samarbejde med landets førende specialister i sanserum, som leverer alt fra beroligende lyspaneler til musikvibrerende vandsenge. Personalet fortæller, at beboerne hurtigere finder ro, og at kontakten bliver mere nærværende, fordi hverdagsrutiner kan gennemføres uden konstant afledning. Effekten er blevet så tydelig, at regionen nu overvejer at udvide konceptet til rehabiliteringsafdelinger. Fremragende løsninger eksisterer altså allerede – spørg blot de plejecentre, der har taget springet, og lad dig inspirere til handling.
Skridt Folketinget kan tage nu
- Fastlæg en national minimumsstandard for sansemiljøer på plejehjem.
- Indfør statslige puljer, så kommuner uden egne midler kan søge tilskud til etablering.
- Skab en vidensbank, hvor bedste praksis og evalueringer deles på tværs af sektorer.
- Kræv systematisk kompetenceudvikling, så personalet bruger rummene rigtigt.
Når centrale krav kombineres med økonomisk støtte, sikres lige adgang for alle borgere – uanset postnummer. Kontakt dit lokale folketingsmedlem, og efterlys politisk handling, før endnu en generation ældre går glip af et dokumenteret løft i livskvalitet.
