Mange ældre og personer med handicap er afhængige af hjælpemidler for at leve et værdigt og selvstændigt liv. Men hvem skal betale, og hvordan kan staten sikre, at redskaberne når frem i tide? Det spørgsmål fylder mere og mere i Folketingets social- og sundhedsdebatter.
Hvorfor hjælpemidler er et politisk anliggende
Hjælpemidler som rollatorer, loftlifte og specialmadrasser er ikke blot praktiske genstande; de er et middel til at mindske indlæggelser, styrke borgernes frihed og spare samfundet for udgifter til pleje. Når der formuleres lovgivning om tilskud og bevilling, balancerer politikerne derfor mellem økonomisk ansvarlighed og borgernes ret til deltagelse. En fast, national ramme kan skabe større lighed på tværs af kommuner, hvor kriterierne i dag varierer markant. Lad os diskutere standarder, før den næste finanslov forhandles.
Kommunernes hovedpiner – og borgernes oplevelse
Flere kommuner melder om pressede budgetter og lange sagsbehandlingstider, der efterlader borgerne uden nødvendige redskaber i måneder. Det forlænger rehabiliteringsforløb og øger risikoen for hospitalsindlæggelser. Blandt de største udfordringer finder vi:
- Uklare visitationskriterier, der skaber tvivl hos både sagsbehandlere og ansøgere.
- Begrænset lagerplads til udlånsordninger og forældet udstyr, der ikke lever op til moderne standarder.
- Administrativt tidsspilde, når hjælpemidler skal købes, returneres og serviceres manuelt.
Når borgerne oplever bureaukrati frem for service, falder tilliden til systemet. En enkel, gennemsigtig proces vil gavne alle parter.
Lejeordninger giver fleksibilitet og hurtig adgang
I stedet for at købe alt nyt kan kommuner indgå rammeaftaler om kort- eller langtidsleje af kvalitetsudstyr. Private aktører kan levere, montere og vedligeholde på få dage – ofte billigere end kommunernes egne driftsomkostninger. Interesserede kan Se mere om leje af hjælpemidler og få indsigt i, hvordan en professionel udlejer organiserer logistik og service. Når de praktiske løsninger er på plads, kan politikerne fokusere på overordnede prioriteringer frem for driftsdetaljer.
Økonomiske gevinster – og faldgruber at undgå
Erfaringer fra nordiske nabokommuner viser gennemsnitlige besparelser på 10–15 % pr. borger ved at kombinere leje og genbrug. Men der er faldgruber:
• For korte kontrakter kan føre til hyppige udbudsrunder og højere priser.
• Manglende kvalitetskontrol kan ende i dyrere reparationer senere.
• Overdreven centralisering risikerer at sænke leveringshastigheden.
En balanceret strategi med kontrakter på tre–fem år og klare servicemål kan afværge disse problemer. Overvej krav om digital sporing, så både kommune og borger kan følge leveringen i realtid.
Fremtidens politiske prioriteringer
Med en aldrende befolkning vil behovet for hjælpemidler vokse eksplosivt frem mod 2035. Det lægger pres på både økonomi og arbejdskraft i hjemmeplejen. En samlet plan bør derfor:
- Fastlægge nationale minimumsfrister for udlevering.
- Skabe incitamenter til leje frem for køb, hvor det er økonomisk fordelagtigt.
- Understøtte grøn omstilling via genbrug og energieffektive løsninger.
Når Folketinget træffer de rigtige beslutninger i dag, kan flere borgere leve selvstændigt i morgen – og samfundsøkonomien vil takke os. Lad os handle, før udfordringen vokser os over hovedet.
