Når budgettet skrider: aktstykker og bevillinger
Når udgifter og behov ændrer sig i løbet af året, kræver det et klart, lovfastsat spor at justere statens økonomi. Aktstykker, tillægsbevillinger og udgiftslofter hænger tæt sammen – og valget…
Tillægsbevillingsloven: hvornår og hvordan den bruges
Når udgifter opstår efter finansloven er vedtaget, kan staten ikke bare bruge flere penge. En tillægsbevilling er det formelle spor til at justere bevillinger i løbet af året – med…
Sådan forstår du kompleks information i politik
Når politiske beslutninger skal træffes hurtigt, drukner substansen let i grafer, høringssvar og pressehistorier. Det kræver metode at skille signal fra støj – fra finanslovstabeller til aktstykker – så valg…
Budgetopfølgning i staten: fra loft til udbetaling
Danske ministerier arbejder under faste udgiftsrammer, men vejen fra politiske målsætninger til faktiske udbetalinger kræver disciplineret styring. Tæt budgetopfølgning reducerer risikoen for overskridelser, unødige aktstykker og forsinkelser for borgere og…
Hvad er fri proces og retshjælp – og hvem kan få det?
Når en tvist ender i retten, kan udgifter til advokat, retsafgifter og bevisførelse afgøre, om borgeren overhovedet kan forfølge sin sag. Denne guide skitserer, hvordan fri proces og retshjælp fungerer…
Fra bevilling til virkning: styring og implementering
Politiske beslutninger skal hurtigt omsættes til resultater for borgere og medarbejdere. Alligevel opstår flaskehalse mellem bevilling, udbetaling og drift. Denne gennemgang samler de vigtigste greb, der gør vejen fra aftale…
